Nyhedsoversigt

11.03.2020 - Nyheder

Lillebælt Sport og Kultur underskriver kontrakt med Logimatic om INEXTIA for at optimere vedligeholdsrutiner

Lillebælt Sport og Kultur er på udkig efter et brugervenligt og tilgængeligt vedligeholdelsessystem og har dermed store forventninger til INEXTIA.

Lillebælt Sport og Kultur logo

Lillebælt Sport og Kultur administrerer flere idrætsfaciliteter i Middelfart kommune. De understøtter og faciliterer idrætslivet i området og ser derfor vigtigheden i, at deres brugere altid mødes af den bedste service på deres lokationer. Skiftet fra deres tidligere vedligeholdelsesløsning til INEXTIA, skal hjælpe dem på vej med dette.

Allan Nørgaard Sørensen fra Lillebælt Sport og Kultur fortæller: ”Med et skifte til INEXTIA og et tilvalg af formularmodulet, har vi nu mulighed for at have vigtige informationer med på farten og indtaste værdier fra vores faciliteter direkte på telefonen i foruddefinerede tjeklister. Det gør proceduren for afrapportering lettere og langt mere effektiv for os. At systemet tilmed er utroligt brugervenligt og web-baseret er et kæmpe plus.”

Louise Feld Petersen, Brand & Sales Manager hos Logimatic tilføjer: ”Med formularmodulet indhentes information på en velkendt og konsistent måde. Formularer og tjeklister kan med fordel anvendes i forbindelse med vedligeholdsjobs samt aflæsning af tællere og andre værdier. Det er netop hvad Lillebælt Sport og Kultur kommer til at gøre fremover, og det vil spare dem tid. Det faktum at INEXTIA er web-baseret og tilgængeligt via mobile enheder skaber fordele for virksomheder, hvor der arbejdes på flere lokationer.”

Om Lillebælt Sport og Kultur
Lillebælt Sport og Kultur er en selvejende institution med den primære opgave at facilitere sporten og idrætslivet i Middelfart Kommune. Derudover tilbyder Lillebælt Sport og Kultur kompetencer og faciliteter til koncerter, messer, kurser, konferencer, fester, mv. Se mere om Lillebælt Sport og Kultur.

Om Logimatic
Logimatic er virksomheden bag INEXTIA. Med sine mere end 120 medarbejdere, har Logimatic mere end 30 års global erfaring i udvikling og implementering af vedligeholdssystemerne SERTICA og INEXTIA. Løsningerne er nicheprodukter med et centralt fokus på altid at øge kundernes konkurrenceevne med optimeret vedligehold. Se mere om Logimatic og INEXTIA.