Nyhedsoversigt

04.07.2022 - Nyheder

Billeder bliver nu automatisk komprimeret i INEXTIA

Dataforbrug holdes på et minimum med komprimerede billeder

Nu er det slut med store billedfiler, som skyder brugernes dataforbrug i vejret. INEXTIA lancerer ny funktion, hvor systemet kan sættes op til automatisk at komprimere indsendte billeder.

Når brugerne har aktiveret den nye funktion, vil systemet automatisk komprimere billederne, uanset om de bliver uploadet til systemet fra en computer eller INEXTIA App.

Med denne funktion holdes dataforbruget på et minimum, hvilket især er en fordel, hvis billeder er en del af brugernes arbejdsgange eller bruges som dokumentation for vedligehold.

Opsætningen fungerer på alle nye billeder i systemet.